top of page

Sportsmedicin & smerteklinik
Buddinge Dyreklinik

Ved Dyrlæge Katie Melick 

Ligesom mennesker, har dyr også brug for genoptræning og smertebehandling efter operationer og skader, for at kunne vende tilbage til deres normale, smertefrie liv. 

 

På Buddinge Dyreklinik udvikler Dyrlæge Katie Melick og hendes smerte-team individuelle smertebehandlingsplaner og genoptrænings-programmer, som sikrer, at dit kæledyr genvinder sin fulde førlighed hurtigere, og med færre smerter og komplikationer undervejs.

Dit dyr vil få tilrettelagt en skræddersyet plan, som inkluderer en bred vifte af discipliner indenfor sportsmedicin, rehabilitering og smertebehandling, herunder; fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, laserterapi, massage og omhyggeligt udvalgt medicin, efter behov.

Som en essentiel del af behandlingsforløbet lærer du også hvordan du selv kan fortsætte genoptræningen i hjemmet.

 

 

Fordele ved smertebehandling og genoptræning:

 

  •    Forbedret bevægelighed i dagligdagen

  •    Styrkelse af muskler, led og nervefunktion

  •    Reduktion af smerter, hævelse og komplikationer

  •    Hurtigere heling efter skader 

  •    Ældre dyr med kroniske ledproblemer kan efter behandling opnå væsentligt øget livskvalitet

  •    Reduceret brug af smertelindrende medicin

  •    Alternativ til visse operationer

 

 

Hvornår kan mit kæledyr have gavn af smertebehandling og genoptræning? 

 

  •    Efter operationer                     

  •    Ved gigtproblemer 

  •    Sydomme i diskus eller andre ryglidelser  

  •    Neurologiske lidelser

  •    Brugs-, sports- og arbejdshunde

  •    Halthed                      

  •    Generelle smerter

  •    Tilskadekomst og traume

 

Henvisining fra kolleger

Vi modtager gerne henvisninger, og gør vores absolut bedste for at sikre, at din patient er i sikre, kompetente hænder hos os. Vi holder løbende henvisende dyrlæge opdateret og fremsender epikrise efter endt behandlings-/genoptræningsforløb. Skulle vi undervejs i forløbet støde på andre behandlingskrævende tilstande hos patienten, vil videre udredning og behandling heraf varetages af henvisende dyrlæge.

 

Vi gør opmærksom på, at et gebyr på 450 kr. kan pålægges ved udeblivelse eller aflysning under 24 timer før en booking hos Katie.

bottom of page