Vaccination af kæledyr

Hvad er en vaccination?

Vaccination beskytter dit dyr mod udvalgte sygdomme. Når det bliver vaccineret, aktiveres immunsystemet til at danne antistoffer mod en bestemt bakterie eller virus.

Hvis dit kæledyr, efter den er blevet vaccineret, smittes med den pågældende mikroorganisme, kan immunsystemet genkende mikroorganismen og bruger de dannede antistoffer til at bekæmpe mikroorganismen, så dit dyr helt undgår at blive sygt eller kun få sygdommen i mild grad.

Hvorfor skal jeg vaccinere min hund, kat, kanin eller fritte?

Vores kæledyr bliver vaccineret, så de er beskyttede mod visse infektionssygdomme, som potentielt kan være dødelige eller som er meget udbredt og generende for dyret.

Ved at flere og flere dyreejere vælger at lade deres kæledyr vaccinere vil man på sigt opnå en såkaldt flokimmunitet (eng. Herd immunity). Det vil være mest optimalt, at 95 pct. eller flere dyr bliver vaccineret, idet sygdommene stort set herved bliver udryddet. På lang sigt giver det også en beskyttelse af de uvaccinerede dyr. Det er af stor betydning for de dyr, der af den ene eller anden årsag ikke kan tåle at blive vaccineret.


 

Hvorfor skal min hund, kat, kanin eller fritte sundhedstjekkes inden vaccination?

Kæledyret skal have et sundhedstjek for at sikre at dyret er rask inden man giver vaccinen. Dette gør man for at få et optimalt immunrespons på vaccinen samt for at undgå at overbelaste immunsystemet hvis der er sygdom i kroppen i forvejen. Ved et sundhedstjek er det ligeledes muligt at fange tegn på sygdom, der vil kunne give mulighed for at opstarte behandling i et tidligt stadie og dermed sikre en bedre prognose.


 

Kan jeg være sikker på mit dyr er beskyttet, hvis det er vaccineret?

Ved basisvaccination af hvalpen vaccineres i alderen 8, 12 og 16 uger. Dette for at give hvalpen mulighed for at udvikle et immunrespons i takt med at de såkaldte maternelle antistoffer (som kommer fra moderens råmælk) forsvinder. Det anbefales, at hvalpens sidste vaccine gives i alderen 14-16 uger, hvor alle maternelle antistoffer formodes at være væk.

Alligevel findes der en mindre andel af vores kæledyr, som er det man kalder ”low-responders” eller ”non-responders”. Disse dyr vil enten respondere meget langsomt eller slet ikke på vores vaccinationer. Rottweilere og Dobermann anses for at have en højere andel af non-responders end øvrige hunderacer.


 

Kan jeg tjekke om mit kæledyr har responderet godt nok på vaccinen?

Ja, det er idag muligt at teste vores hunde og katte for at tjekke deres respons på vaccinationen. Hundene kan vi teste her i huset for respons på kernevaccinerne (hundesyge, parvovirus samt leverbetændelse). Dette anbefales 2-4 uger efter hvalpen er færdig med sine basisvaccinationer. Til katte findes der endnu ikke en test til in-house brug som med pålideligt resultat kan teste for alle kattens kernevaccinationer, hvorfor det vil være nødvendigt at sende prøven til laboratorie for analyse. 


 

Hvad kan jeg vaccinere mit dyr imod?

Hund

I kernevaccination af hunde indgår dræbt eller svækket smitstof fra hundesyge, leverbetændelse og parvovirus. Som tillæg kan gives vaccination mod rabies/hundegalskab, kennelhoste, leptospirose m.fl.

 

HUNDESYGE: Hundesyge er en livstruende sygdom, der kan påvirke hunde i alle aldre. Sygdommen er forårsaget af virus, som er nært beslægtet med mæslingevirus. Virusset angriber hundens luftveje, mave-tarmkanalen og nervesystemet.

 

SMITSOM LEVERBETÆNDELSE – HCC: Smitsom leverbetændelse forårsages af Hundens adenovirus type 1 (CAV-1), som angriber hundens lever og slimhinder. Sygdommen er meget smitsom

 

PARVOVIRUS: Hundens parvovirus er en meget modstandsdygtig virus, der både kan overleve de fleste desinfektionsmidler og høje temperaturer. De første symptomer på, at hunden er smittet, viser sig oftest som opkastning og diarré. Smittes små hvalpe, kan de endda få skader på hjertemusklen.

 

KENNELHOSTE: Infektioner i hundens øvre luftveje kaldes normalt kennelhoste. Parainfluenzavirus og bakterien Bordetella bronchiseptica er de typiske årsager til sygdommen. Nogle tilfælde kan dog være forårsaget af andre virusinfektioner (f.eks. coronavirus) eller bakterier (f.eks. Mycoplasma spp.).

 

LEPTOSPIROSE: Leptospirose er forårsaget af bakterier, der kan smitte både mennesker og dyr. Sygdommen forekommer i hele verden, og den er også almindelig i Europa. Bakterierne trives i fugtige miljøer, især i vandløb og andre vådområder. Leptospirose er en zoonose, hvilket vil sige at den kan smitte til mennesker.

 

RABIES: Rabies er forårsaget af en virus, der angriber centralnervesystemet. Alle pattedyr kan smittes, også mennesker. Inkubationstiden varierer fra få dage til flere måneder. Når dyret først har fået symptomer på rabies, er sygdommen altid dødelig.


 

Kat

I kattenes kernevaccination vaccineres mod kattesyge, katteinfluenza samt evt. chlamydiose. Som tillægsvacciner kan der gives beskyttelse mod rabies, katteleukæmi m.fl.

 

KATTESYGE: Kattesyge er en almindelig og meget smitsom sygdom, som forårsages af kattens parvovirus. Sygdommen kan påvirke katte i alle aldre, og dødeligheden er høj. Virusset inficerer og dræber cellerne i f.eks. knoglemarv og tarmvæggen. Parvovirus ødelægger de hvide blodlegemer, og det kan være årsag til alvorlige komplikationer.

 

HERPESVIRUS: Infektioner i kattens luftveje kaldes for ”katteinfluenza”. Kattens herpesvirus er et af de smitstoffer, som kan give katteinfluenza. Men også andre virus og bakterier kan give katteinfluenza.

 

CALICIVIRUS: Forskellige infektioner i kattens luftveje kaldes ofte for katteinfluenza, og calicivirus er ét af de smitstoffer, som kan forårsage dette. Men der findes også andre typer virus og bakterier, der kan give katteinfluenza. Calicivirus er et hastigt muterende virus. Det betyder, at der findes mange og forskellige stammer af virus – selv inden for et lille geografisk område.

 

CLAMYDIA: Chlamydiose hos kat skyldes infektion med mikroorganismen Chlamydophila felis. Den er artsspecifik og angriber derfor kun katte. Infektionen angriber øjets binde- og blinkhinde og giver øjeninfektion med rødme, hævelse og flåd – oftest startende i det ene øje. Forekommer ofte sammen med øvrige infektioner i de øvre luftveje.

 

RABIES: Rabies er forårsaget af en virus, der angriber centralnervesystemet. Alle pattedyr kan smittes, også mennesker. Inkubationstiden varierer fra få dage til flere måneder. Når dyret først har fået symptomer på rabies, er sygdommen altid dødelig.


 

Kanin

Endelig kan kaniner vaccineres mod myxomatose (kaninpest) og Viral/Rabbit Haemorrhagic Disease (VHD eller RHD; 2 typer) – begge livstruende og epidemiske sygdomme.

 

KANINPEST (MYXOMATOSE): Kaninpest er en yderst smitsom virussygdom, som altid ender med dyrets død. Kaninpest er artsspecifik og rammer kun kaniner – og i sjældne tilfælde harer. Sygdommen giver hævelse af øjne, ører og kønsorganer. Der ses oftest betændelsesflåd fra øjne og næseborene. Smitte sker indirekte via f. eks. Insekter, foder eller inventar eller direkte kontakt kaninerne imellem. Sygdommen kan ikke behandles, men kun forebygges ved vaccination.

 

RABBIT HEMORRHAGIC DISEASE (RHD): er en alvorlig og meget smitsom virussygdom hos kaniner. Virus – kaldet RHDV – blev opdaget i 1984 og forårsager høj hyppighed af sygdom og død hos uvaccinerede dyr. Som navnet antyder, giver sygdommen – oftest fatale – blødninger, levernekrose m.v. Eventuelle symptomer kan opstå meget hurtigt, og dyrene kan i perakutte tilfælde dø indenfor 12-36 timer.

I 2010 opstod en ny variant kaldet RHDV-2, som er ligeså alvorlig som RHDV. Sygdommen smitter ikke til mennesker. Virus spredes nemt ved både direkte og indirekte kontakt kaninerne imellem, herunder også via insekter, foder, strøelse m.v.

Både RHD og RHDV-2 kan kaninerne vaccineres for hos dyrlægen, dog ikke samtidigt. Vaccination mod den ene virustype giver IKKE beskyttelse mod den anden type. Vaccination foretages årligt.

 

Fritte

Fritter bør vaccineres mod hvalpesyge (distemper virus)


 

HVALPESYGE: Hvalpesyge hos fritter/ildere er en virussygdom, som skyldes den samme virus, der giver hundesyge hos hunde. Trods navnet rammer hvalpesyge fritter i alle aldre og viser sig ved pusflåd fra næse og øjne, diarré, nedstemthed, opkast, feber og dehydrering. Sygdommen kan hos fritter have dødelig udgang.


 

Hvornår skal mit dyr vaccineres igen?

Det kommer helt an på hvad for en vaccine dit kæledyr er blevet vaccineret med tidligere samt hvilket kæledyr det er.

Kernevaccinen for hunde (hundesyge, parvovirus samt leverbetændelse) skal efter basisvaccination som hvalpe, boostes når hunden er blevet 26- 52 uger. Herefter holder kernevaccinen 3 år ad gangen. Leptospirose- samt kennelhostevaccinen skal derimod fornyes årligt.

For hunde er det idag mulig at teste, om de har tilstækkeligt med antistoffer i blodet efter vaccination.

 

Dette anbefales for alle hvalpe 2-4 uger efter de har fået basisvaccinationerne. På denne måde kan vi teste om den enkelte hund har responderet nok på vaccinationerne. Denne test gælder kun for kernevaccinationerne (hundesyge, parvovirus og leverbetændelse). Hvis vi ved en test kan se at hvalpen har opbygget et tilstrækkeligt immunrespons behøver vaccinen ikke blive boostet efter 26-52 uger. Så kan man i stedet vente med revaccination til efter de 3 år. På samme måde er det en mulighed at teste den voksne hunds immunrespons 3 år efter seneste kernevaccination for at se om immumresponset stadig er aktivt eller om det er nødvendigt med en revaccination.

Hos katte vil intervallet mellem vaccinationer afhænge af, hvorvidt katten er indekat eller udekat samt ejers kontakt med andre katte. Katte kan som hunde få testet deres immunrespons, men dette er endnu ikke muligt at gøre in-house her på klinikken, men vil kræve at prøven sendes til et laboratorium.

Kaniner og fritter skal henholdsvis vaccineres halvårligt og helårligt og det er endnu ikke muligt at teste deres immunrespons.


 

Kan der være nogle bivirkninger ved at lade mit kæledyr vaccinere?

Der er altid risiko for bivirkninger når vi vaccinerer vores kæledyr. Heldigvis ser vi dem meget sjældent og oftest er de forbigående og uden risiko for dyret. Nogle hunde kan få lidt feber og opkast det første døgn efter vaccinen, men opstår der hævelser eller markant sløvhed er det vigtigt at tage kontakt til os eller anden dyrlæge straks.


 

Hvad hvis jeg skal ud og rejse?

Hvis du skal ud og rejse med dit kæledyr anbefaler vi, at du tjekker Fødevarestyrelsen hjemmeside. Her vil du altid kunne finde de senest opdaterede regler for rejse med kæledyr til jeres specifikke destination.

Hunde, katte og fritter skal som hovedregel have et gyldigt pas samt rabiesvaccination.