top of page
kat

Nyheder

December 2023

Vi gør opmærksom på, at vi d. 22., 27., 28. og 29. December holder åbent kl. 8:00 - 16:00.

1. Januar 2024 er klinikken lukket.

Rigtig glædelig jul & godt nytår!

 

 

November 2023

Vi søger en ny kollega - se mere HER

 

Oktober 2023

Vi har med stor begejstring lanceret vores nye logo på alle platforme - et tiltag, som der har været brygget og bygget på længe :-)

Vi ønskede os et logo, der i højere grad repræsenterer vores særlige kompetenceområder, og vi er så glade for resultatet!

Vi håber, I synes om vores nye og opdaterede "look".

Derudover kan vi med stor glæde og stolthed fortælle, at klinikken har opnået hele to certificeringer! Nemlig;

Fear Free Certified Professional

Arbejdsglædecertificeret dyreklinik

Klik på ovenstående links for at læse mere :-)

Marts 2023

Vi byder stort og hjerteligt velkommen til vores super dygtige, nye VSP Helene!

Helene har mange års erfaring i faget, og har senest været ansat som anæstesisygeplejerske på Universitetshospital for Familiedyr på Frederiksberg. Herudover er hun tillige uddannet indenfor hundetræning og -adfærd.

Helenes primære arbejdsområde vil være som anæstesisygeplejerske på operationsstuen, men hun vil også være at finde både i konsultationen, bag skranken og i telefonen.

Tag godt imod hende!

Maj 2022

Så kom foråret, ja faktisk er det allerede snart sommer! Helt som vanligt, så holder vi åbent på klinikken hele sommeren. Vi vil dog have nedsat bemanding i perioder i forbindelse med afvikling af personalets sommerferie, så vi opfordrer til, at bestille tid i god tid - og at have os undskyldt, hvis der forekommer lidt ekstra ventetid på telefonen o.l.

Vi har sagt på gensyn til Amber, som er startet i en meget spændende stilling hos Veterinærsyge-plejerskernes Fagforening - vi kommer til at savne hende, men ønsker hende rigtig god vind på sin nye, spændende færd.

Til gengæld har vi sagt velkommen til Natascha, som er Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling, og derfor kommer til at arbejde tæt sammen med Malene med behandling af klinikkens mange tandpatienter. Natascha er en fantastisk dygtig sygeplejerske og skøn kollega, og vi er utroligt glade for at have fået hende med på holdet!

Det er næppe gået nogen forbi, at vi befinder os i en periode med stigende priser på - alt... Således har også vi justeret priserne på nogle udvalgte ydelser, og en ny prisliste ligger nu online her på sitet.

Februar 2022

Som mange af Jer formentlig allerede har hørt om via TV, aviser og  sociale medier, så trådte der pr. 28/1-22 en ny EU-forordning i kraft, som har stor indflydelse på vores dagligdag her på klinikken, og vores virke som dyrlæger generelt.

Forordningen medfører en række lovændringer, som primært kommer til at have konsekvenser for dyrlægers udskrivning af receptpligtig medicin, da en lang række begrænsinger nu gør sig gældende.

Det er særdeles tungt rent administrativt, og vi er alle i fuld gang med at finde frem til de bedste løsninger indenfor lovens grænser, uden at vi skal gå på kompromis med dyrenes ve og vel, samt vores faglighed.

Hold øje med vores Facebook og denne side - vi vil opdatere Jer, så snart vi har det fulde overblik over hvilke ændringer, vi kommer til at indføre på baggrund af den nye lovgivning.

December 2021

Vi ønsker alle vores klienter og skønne, firebenede patienter en fredfyldt jule-måned og nytår.

Husk: Giv agt for de mange farer, som december måned byder på for vore pelsede venner - pas på at hundene ikke stjæler chokolade og jule-guf, sørg for at katten ikke spiser gavebånd eller vælter de levende lys - og hav altid snor på hunden, når vi nærmer os nytåret med hvad dertil hører af fyrværkeri og larm.

Vi holder i år en informations-aften om netop nytårsangst hos hund, og hvordan du skal gribe det an. Tilmelding er nødvendig - læs mere HER.

September 2021

En strålende, varm sommer er ved at gå på hæld, og vi har som altid haft rigeligt at se til på den lille klinik. Alle har nu fået afviklet sommerferie, og vi er fuldtallige igen. 

Faktisk er der lidt flere med ombord nu end før vi gik på sommerferie. Vi har sagt på gensyn til Dyrlæge Kamilla, som den kommende tid har valgt at fokusere på familien. Til gengæld har vi været så heldige, at få både Dyrlæge Mette og Veterinærsygeplejerske Maria Pia med på holdet - begge fantastisk dygtige, kompetente og ikke mindst søde og allerede meget vellidte kolleger!

Maj 2021

Det forgangne år har budt på forrygende travlhed. Ikke mindst fordi coronavirus gjorde sit indtog i samfundet, og medførte en helt ny hverdag med ændrede rutiner, protokoller og restriktioner.

Vi værdsætter den forståelse og tålmodighed, som vi er blevet mødt med af jer alle - også når vi har måtte lade jer stå ude i vinterkulden og vente på at kunne komme ind i butikken, eller når vi har måtte låne jeres dejlige dyr med ind i konsultationen uden jer. Tusind tak for det gode samarbejde!

Set bort fra corona, så skyder udviklingen af vores lille klinik med raketfart. Det er glædeligt og helt igennem fantastisk, at så mange viser os den tillid at lade deres elskede firbenede i vore hænder.

For at imødekomme væksten og efterspørgslen, har vi blandt andet gang i et større projekt med udvidelse af klinikken til nu også at omfatte førstesalen - meget mere herom senere. :-)

Derudover har vi sagt på hjerteligt gensyn til et par dejlige kolleger, samt budt velkommen til nogle fantastiske, nye og stærke kompetencer. Med endnu flere arbejdsomme, varme hænder på holdet kan vi servicere jer og jeres dyr endnu bedre - kun det bedste er vitterligt godt nok.

Tag et kig her på hjemmesiden, og lær Dyrlæge Sandra, Veterinærsygeplejersker Mette, Michelle og Mette K, samt Veterinærsygeplejerskeelever Tanja og Rikke bedre at kende.

Marts 2020

Information ifbm. COVID-19 epidemien

Vi holder åbent for syge og tilskadekomne dyr, men følger naturligvis med største omhu sundheds-myndighedernes anvisninger med henblik på at mindske risikoen for smittespredning.

 

Vi kan hjælpes ad ved at:

 

  • Benytte håndsprit, som vi har stående fremme på disken, samt hyppig håndvask. 

  • Holde afstand i butik og venteområde - meld evt. blot din ankomst, og vent herefter udendørs eller i din bil. 

  • Ringe og forudbestille foder og plejemidler for hurtig ekspedition

  • Kun én person er i følgeskab med kæledyret

  • Benytte kontaktløs betaling, så vi undgår håndtering af kontanter

  • Blive hjemme ved symptomer på sygdom - send eventuelt et raskt familiemedlem eller bekendt i dit sted. 

  • Udsætte håndtryk til en anden god gang

 

Vi værdsætter jeres forståelse og opbakning til, ved fælles hjælp, at passe på de svageste i vores samfund. 

 

11. september 2019

Ukendt diarré-sygdom blandt hunde i Norge

Der har den seneste tid været en massiv omtale på de sociale medier m.m. af en ukendt dødelig diarré-sygdom blandt hunde i Norge. I kølvandet på sådan en omtale følger også naturligt en del bekymringer og gisninger omkring smitterisiko og lignende.

 

Vi her på klinikken holder os løbende opdateret omkring situationen, og det kan du som hundeejer også. Vi henviser til, at man holder sig til de officielle udmeldinger fra henholdsvis norske Mattilsynet samt Fødevarestyrelsen.

 

Skulle din hund få diarré og/eller opkast, evt. med blodtilblanding, og virke alment påvirket, så anbefaler vi, at du kontakter os på klinikken, samt holder den isoleret fra andre hunde.

Blodig diarré og opkast kan have rigtig mange forskellige årsager, og er noget vi ser ganske hyppigt i klinikken. Heldigvis kommer langt størstedelen af hundene sig også helt uden mén. Sandsynligheden for, at din hund har fået samme sygdom, som hundene i Norge er ramt af, er derfor på nuværende tidspunkt meget lille.

 

Vi fraråder dog alligevel al rejse med hund til Norge, så længe smittekilden ikke er identificeret.

 

Ring til os på 44980424, hvis du har yderligere spørgsmål.

1. juli 2019

AniPlan

AniPlan skifter navn til VetPlan. Alt er som det plejer, undtagen navnet. I skal derfor ikke foretage Jer noget i denne forbindelse.

1. november 2018

VetFamily

Vi er blevet en del af VetFamily. 

Det giver os, og derved jer, nogen fordele.

I samarbejde med Vetfamily er vi ved at lave AniPlan. 

Læs mere om AniPlan og VetFamily her

1. august 2018

Ny veterinærsygeplejerske ansat

Endnu en Christina er startet hos os. Hun har ansvaret for vores butikken og glæder sig til at møde jer, til en god snak om foder og andre gode ting.

1. september 2018

Ny dyrlæge ansat. 

Vi er så heldige at få Kamilla Dalsgaard på holdet. 
Byd hende velkommen, når i ser hende i klinikken. Vi glæder os til at lære vores nye "familie" medlem at kende! 

 

bottom of page