Tandbehandling

Som en del af det almindelige sundhedstjek kigger dyrlægen altid dit kæledyr i munden.

Dette giver et overblik over hvordan tænderne ser ud, og om tandrens og yderligere tandundersøgelse i bedøvelse er nødvendigt.

Dyrlægen kigger bl.a. efter, om der er rødme i tandkødsranden, belægninger på tænderne samt flækkede tænder.

Dyrlægen kan herudfra danne sig en idé om hvilken behandling er nødvendig, men hvis først tandkødet er betændt, og der er dannet belægninger på tænderne, vil en mere dybdegående undersøgelse være nødvendig for at få det fulde overblik, og dette vil således foregå under bedøvelse i forbindelse med selve tandbehandingen.

Store belægninger kan skjule frakturer og misfarvninger af tænderne, og ved tandkødsbetændelse bør der undersøges for lommedannelse og paradontose. Af samme grund er det ikke nok blot at fjerne belægninger ved at skrabe på tænderne under en almindelig konsultation, da bakterier og plak stadig vil sidde under tandkødsranden og skabe problemer. Ved at skrabe på tænderne laver man også skader, der gør at belægning bedre kan sætte sig fast.

Oral status inkl. tandrens

Når en hund/kat får lavet en oral status på Buddinge Dyreklinik, vil hele dyrets tandsæt blive gennemgået tand for tand med beskrivelse af eventuelle tandkødslommer, mobilitet, fæstetab samt øvrige diagnoser der måtte findes enten klinisk eller på røntgen. Der bliver altid taget fuld røntgen af alle tænder i forbindelse med oral status og tandrens.

Herefter laves en egentlig tandrens, som udover fjernelse af den synlige calculus (tandsten) også inkluderer oprens af den plak og calculus, som sidder i eventuelle lommer omkring tænderne. Oprens af bakterier under tandkødsranden er vigtig, da disse ofte er mere patogene (sygdomsfremkaldende) og giver anledning til nedbrydning af vævet omkring tænderne. I tilfælde med dybe lommedannelser, kan det være nødvendigt med periodontal kirugi, for at genvinde en sundere mundhule.

Eventuel behandling af tilstande som måtte kræve kirurgisk intervention, udføres fortrinsvis en særskilt dag. Dette for planmæssigt at kunne tilrettelægge den bedst mulige behandling for det enkelte dyr, men i særdeleshed også for at mindske narkose-længden og dermed optimere sikkerheden for dyret undervejs, som værende det absolut vigtigste.

Der bliver udarbejdet en fyldestgørende journal, som giver et samlet billede over mundhulens generelle status samt eventuelle behandlingskrævende tænder. Herved kan vi sammen med ejer lægge en plan for behandlingen. I de tilfælde, hvor der findes flere behandlingsmuligheder, er der således mulighed for at drøfte fordele og ulemper ved de forskellige typer af behandling, økonomi og fremtidig profylakse inden behandlingen iværksættes.

Klik på billederne for at se dem i større format.

Parodontose og periodontal sygdom

Periodontal sygdom er den største sundhedsmæssige udfordring hos

patienter i smådyrspraksis og kan give svære lokale mundhuleproblemer

samtsystemisk sygdom.

Vores husdyrs tænder er, lige såvel som menneskers tænder, fæstet i

det såkaldte periodontium, der består af gingiva (tandkød), det periodontale

ligament, alveolær knogle og cementum.

Periodontal sygdom er sygdomsprocesser i periodontium. Gingivitis (tand-

kødsbetændelse) er den mildeste form, og skyldes inflammation i gingiva,

der oftest er reversibel. Periodontitis opstår, når betændelsestil-

standen progredierer til et kronisk, irreversibelt, inflammatorisk stadie,

og er en aktiv lidelse under gingiva, som fører til fæstetab og parodontose.

Udvikling af periodontal sygdom

Plak dannes indenfor 24 timer. Når bakteriemængden i plakken øges, vil den plak, som ligger over gingiva (tandkødet), reducere ilttilførslen tilvævet, samt pakke den plak, som ligger under gingiva inde. Dette medfører vækst af patogene bakterier i de dybere lag og skaber to interagerende, men forskellige kolonier af bakterier.

Plakken resulterer i et inflammatorisk respons i gingiva, hvorved der selekteres for proteolytiske bakterier. Disse proteolytiske bakterier kan medføre et overdrevent inflammationsrespons med nedbrydning af det omkringliggende periodontium til følge. Derudover hæmmer plak og bakteriernes biofilm værtens immunsystem, samt hindrer antimikrobiel penetration.

Behandling

Afhængig af omfanget, vigtigheden af den enkelte tand, samt mulighed for fremtidig profylaktisk vedligeholdelse, findes forskellige behandlingsmuligheder.

Ekstraktion

Langt de fleste tænder med fremskreden parodontal sygdom vil blive ekstraheret. Dette fordi det kræver intensiv vedligeholdelse af sund mundhygiejne hvis mere komplicerede behandlinger skal være succesfulde. Dybe lommer skal dagligt rengøres således at plakken fjernes og fæstetab ikke bliver mere fremskredent. Indimellem kan det være aktuelt at ekstrahere tænder med begyndende parodontose eller som sidder tæt op ad vigtige tænder rent profylaktisk, da daglig tandhygiejne ikke er muligt.

Periodontal kirurgi

Når der opstår dybe lommer omkring en tand, kan det være nødvendigt kirurgisk at oprense tanden, og forsøge at mindske lommedannelsen. Dette kan gøres ved at skære et stykke af gingiva bort, eller ved at forsøge at skabe en ny tilhæftning til tanden ved at skære vævet i lommen væk. Steder hvor gingiva er helt væk omkring en tand, kan det endvidere være nødvendigt at flytte gingiva fra omkringliggende områder ind over den blottede tand.

Sanos-profylakse

Sanos er en dental barriere-forsegling, der kan påføres regelmæssigt i forbindelse med tandrens, og som har en plakhæmmende effekt i op til 6 mdr. Denne behandling er aktuel til hunde med begyndende parodontose som supplement til hjemme-profylakse.

Knogleopbygning

Nogle tænder hos vores husdyr er af ekstra værdi i forhold til de resterende. Dette gælder hjørnetænderne, og for hundene vedkommende også rovtænderne. Dyrene bruger deres hjørnetænder til at holde fast med og til at kontrollere deres tunge. Rovtænderne bruger hundene til at knuse føden med. Da ovenstående tænder er af ekstra betydning for dyrene, kan det være aktuelt at forsøge at genopbygge det tabte knoglevæv omkring disse tænder, skulle de blive ramt af parodontose. Knogleopbygning kræver grundig hjemmeprofylakse for at være en succes og er ikke altid muligt afhængig af parodontosens omfang.

Tandskader og frakturer

Hvis din hund/kat er uheldig at frakturere (knække) eller beskadige en tand, behøver det ikke nødvendigvis at resultere i at tanden skal ekstraheres. Flere at hundens og kattens tænder er af væsentlig betydning for deres kontrol af tungen, evnen til at holde fast i ting med og til at kommunikere med. Derfor kan det være den bedste løsning for dyret, at forsøge at bevare tanden hvis muligt.

Afhængig af skadens omfang samt hvornår skaden er sket, kan en af følgende behandlinger overvejes:

Komposit fyldning

Ved ukomplicerede frakturer, hvor der ikke er forbindelse til tandnerven, vil det være muligt at lægge en fyldning på tanden. Dette gøres fordi den blottede dentin i tanden indeholder nerveender, som kan føle smerte i forbindelse med frakturen, men også fordi bakterier kan trænge gennem dentinen og ind til nerven, og danne en betændelsesreaktion. Derudover vil en fraktureret tand ofte have en ujævn overflade, hvorved plak lettere sætter sig.

Rodbehandling

Ved komplicerede frakturer, hvor der er forbindelse til tandnerven, eller

hvis tanden er død som følge af infektion i pulpa, vil det være muligt at

rodbehandle tanden.

Ved rodbehandling på hund og kat renses tanden først op, enten gennem

fraktur-hullet eller via et hul nede omkring tandkødsranden. Ved oprens-

ningen fjernes tandnerven og resten af pulpavævet. Når tanden er renset

fuldt op, fyldes den efterfølgende med et materiale, som blandt andet er

med til at forhindre infektion. Der afsluttes med en fyldning for at lukke

indgangshullet.

Vital pulpektomi

Hos yngre hunde med tandfrakturer som er sket